Den blot 23-årige soul-sensation Amy Winehouse spyttede på publikum og slog sig selv med en mikrofon under tirdagens koncert i London
Måske er det på tide, at Amy Winehouse tjekker ind på ’rehab’.
Den afpillede soulsangerinde har for nylig aflyst alle koncerter i to uger, men tirsdag aften gik hun på scenen – hvilket hun efter alt at dømme skulle have undladt at gøre.
Efter to sange forlod hun scenen til både bandets og publikums undren, og da hun vendte tilbage, begyndte det at gå rigtig skidt.
Hun gav sig selv lussinger og slog sig i hovedet med mikrofonen, beretter koncertgængere til The Sun.
Hun kunne ikke huske sangteksterne og mumlede i stedet bandeord.
Har brug for hjælpOg så spyttede hun ud blandt publikum – en flok mennesker, der havde betalt knap 400 kroner for at høre hende.
Pinslen sluttede halvvejs inde i det sidste nummer, skriver The Sun, hvor Amy bare smed mikrofonen og gik ud.
- Jeg betalte en masse penge, fordi jeg var en stor fan – det er jeg ikke længere, sagde Michelle Wheatley.
- Det var smertefuldt at se på, tilføjede Hannah Jury.
Og endelig sagde koncertgængeren Chris Hyde til avisen, at det var ynkeligt, at Amy er bekymrende tynd, og at hun har brug for hjælp.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg hader den stemme. Man kunne vel næsten fryde sig.
Lil K
Var til koncerten i København. Jeg har mistet meget for hende. Lad os sige sådan.
MetteKK
Send en kommentar