Lucian Freud på Louisiana

En række af den britiske 85-årige kunstners værker har aldrig været vist offentligt før, det gælder bl.a. værket "Hummer" fra 1944 og et andet med det muntre navn "Død fugl" fra 1945 - og værkerne fra 40erne, hvor Freud især var optaget af at eksperimentere med drømmelignende gengivelser af mennesker og planter, er også de tidligeste Freud-værker der er med på udstillingen.
I 1950erne går Lucian Freud over til at male portrætter og nøgenstudier i afdæmpede farver, malet med løse penselstrøg og ofte i store 2 x 2 meters formater. En stil han har arbejdet videre på i resten af sin karriere.

Vil du vide mere om manden bag kunsten, så slå enden i sædet i Louisianas biograf, hvor filmen "Lucian Freud - Portraits" af Jake Auerbach vises i loop. Filmen tegner et billede af den ellers så mediesky kunstner via interviews med hans børn (han har hele 12 af slagsen), omgangskreds og partnere.

Om Lucian Freud
Lucian Freud er født i 1922 og flyttede i 1933 med sin familie fra Berlin til London, hvor han stadig bor og arbejder. Han er uddannet på kunstskole i Dedham og hans allerførste separatudstilling blev vis på Lefevre Gallery i London i 1944.

1 kommentar:

Nina sagde ...

Rigtig god udstilling. Faktisk er alle 3 udstillinger rigtige gode.