Tag en tur på Raadvad Kro

Fremragende desserter på Raadvad Kro

Beliggenheden er uovertruffen, maden veltilsmagt og ambitiøs, serveringen ukrukket og priserne i den fornuftige ende af den dyrere skala.

Smukkere beliggenhed fås næsten ikke, men den er heller ikke lige om hjørnet. Hvis vejret arter sig, er det til gengæld en strålende tur fra strandvejsstoppet gennem skoven ad Strandmøllestien og Svenskevejen. Det tager kun 20 minutter, og så skærpes appetitten. Ved ankomst i den strålende lune aftensol måtte vi ganske enkelt sidde ude og nyde et glas, inden vi skulle indenfor i den historiske kro fra 1861 med udsigt over den gamle knivfabrik og mølledammen. En vis pondusStedet drives af Peter Steen (tidligere Prins Ferdinand, Århus; Le Sommelier og Dragsholm Slot) samt Rikke Kold Black (Le Sommelier og Paustian v/Bo Beck). Det giver en vis pondus, og Rikke styrer restauranten med stor sikkerhed og kunne derfor også svare prompte på spørgsmålet om, hvad de havde som aperitif: Champagne! Det stod ikke til diskussion, hvad vi skulle have, og mens boblerne blev skænket (95 kr. per glas), kunne vi nyde solen og skålen med knas fra køkkenet. Flæskesvær, kartoffelchips, krydrede popkorn og sprøde grissinier var fine i knaset, men der manglede lidt sprødt fra den grønne afdeling – noget, der sagtens kunne have været netop på denne årstid.

Asparges som tema: Aftenmenuen på fire retter (485 kr.) har et tema, og denne aften var det asparges. A la carten har tre fiskeforretter til 135-185 kr., tre hovedretter (to kød og en fisk) til 265-285 kr. og to desserter til 110 kr. Så der er god fornuft i at tage menuen, men her er portionerne så også lidt mindre.Det var – om end ikke oplagt – så muligt at sætte nogle glas vine til menuen, men Rikke anbefalede os at vælge rødvin i flaske, da der ikke var de bedste vine i glas. Det tillod vi os, da vi havde taget bussen, men man kan overveje, om der ikke med Raadvad Kros lidt svært tilgængelige beliggenhed burde være endnu mere fokus på vine i glas. Flotte store blåmuslingerEfter en lille appetitvækker med røget ål indledte menuen med en anretning med grønne asparges i fint halvrådampede stykker, en perfekt stegt kammusling og nogle flotte store blåmuslinger, dild, lidt blomst (vist nok viol – men min biologi slår ikke helt til her) hakkede skalotteløg og en sifon baseret på hollandaise. Florlet, lysende grøn som skoven og rigtig god til den stemning, rummet havde sat os i, blot havde vi næsten ventet tre kvarter efter appetizeren. Det undrede os lidt, da vi var blevet bedt om at komme indenfor med ordene om, at nu var man ved at være klar, og vi havde allerede fået skænket vores første glas til første ret (en glimrende Riesling Baumann 07 fra Alsace, 65 kr.), så det var næsten lykkedes os at tømme glasset, inden maden kom. Der kom ikke rigtig nogen forklaring på ventetiden, og bundskjuleren i refill, der skulle redde første ret, blev i øvrigt bonet som et helt glas.Fire varianter brødNå, men brødet, som kom i fire varianter, var dejligt, og både saltet smør og brunet smør fyldte ud i vores tomme maver, men det giver en skævhed i måltidets samlede præsentation, når man venter så længe. Næste ret i menuen var et meget fint stegt stykke havtaske med grønne asparges – denne gang både i høvlede flager og hele stykker, blomsten var aftenstjerne, og det hele var serveret med en diskret peberrodssifon. A la carte-forretten var en stegt jomfruhummer med et stykke terrin af sprængt pattegris, tomat og porre, lidt vilde urter, lidt sifon og nogle høvlede aspargesflager over. Glimrende smag, men en lidt lille portion. Til havtasken et glas (75 kr.) Sauvignon Blanc, 2005 Chapel Peak fra Marlborough i New Zealand. Dejlig vin, der også kunne fungere med asparges. Skum og flagerMan fristes til at tænke, at køkkenet denne aften havde indført et dogme af sifonsprøjte og tyndskræller, for a la cartens hovedret, der bød på sommerbuk med salat, ærter og asparges samt vilde urter, såvel som kalvefilet og brisler med spidskål, gulerod og persillesovs, var begge enten med skum eller flager. Selv om det både er raffineret og let i sin idé, ender man let med følelsen af gentagelse. Menuens hovedret var dog uden skum, men med flager af hvide asparges og bund af hele kogte hvide asparges. Mør sommerbukGrønne skud og havesyre samt en kraftig glace flankerede sommerbukken, der var mør som smør og smeltede på tungen, men der var ganske lidt af den. Godt, vi tømte brødkurven for anden gang. Det samme må siges om kalvefileten, hvor en a la carte-ret til 265 kr. nok er lige lovlig spinkel med to små stykker kød og et stykke stegt brissel. Smagen var stadig herlig og fyldte munden, men det var som skummet selv – blot en kort smagskoncentration mere end en hovedret. I glasset flottede vi os med en bourgogne, en 2005 Vieilles Vignes Domaine Jean Michel Guillon 2005 fra Gevrey Chambertin (695 kr.), som chefen selv havde anbefalet, og da vinene generelt hurtigt kryber op i pris på vinkortet, var denne i den nedre ende, selv om man godt kan få en mindre navngiven bourgogne fra samme producent til 350 kr. Aldeles perfekt til de små stykker sommerbuk. Fremragende dessertDesserten på menuen var nok det mest overraskende og et fremragende indslag. Koldskål med jordbær og asparges! Ja. De var blendet ud, så man kun kunne ane dem, men smagen var der og gav en næsten marcipanagtig note, der virkelig klædte koldskålen flot sammen med de skønne første danske jordbær, der også var et godt lille bjerg af på a la carten med skumindpakket sorbet af jordbær til og stykker af frisk kokos, der også gav smag til skummet. To rigtig flotte desserter, der klart markerede sig tydeligere end hovedretterne både i fylde og anderledeshed. Ventetiden trækker nedKaffe efter ønske – her espresso og lidt petitfour til 65 kr. per snude. Det løber jo op alt sammen og bliver til 2.350 kr. for to personer, hvor den ene får menu og den anden tre a la carte-retter. Det er lige i den tunge ende for så små portioner. Ventetiden trækker også ned, og så kunne lidt mere variation fra skum og tyndskræller ønskes, selv om retterne er smukke og smagen raffineret. Trods en gennemgående fin aften bliver det ’kun’ til fire huer, men med en lidt strammere udførelse ville det være oplagt at runde opad til de fem.