Nu er jeg jo ikke den mest tekniske type, jeg er mere til scrapbooking og den slags kreative sysler, men jeg har alligevel sat mig for at lege mekaniker. Jeg skal nemlig have skiftet til vinterdæk på bilen, for jeg skal til København i morgen, og det går nok ikke rigtig på sommerdæk.
Jeg har fundet en video på nettet der viser hvordan man gør, så mon ikke det kan lade sig gøre. Det er desværre totalt umuligt at komme til hos nogen af de autoriserede værksteder, de har alt for travlt for tiden.
Jeg er godt nok spændt på om det kan lade sig gøre, især hvis de der bolte sidder rigtig godt fast, for jeg er jo ikke ligefrem nogen russisk kuglestøder med mine 55 kg.
Hvis det lykkes har jeg besluttet at jeg skal bruge de penge jeg har sparet på lidt nyt tøj - så har det jo hele to formål at lykkes med projektet :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar