Den glade musiker med sange som bedst kan beskrives som "kolonihavepop" udgiver nyt album 31. marts. Dagen før spiller Rasmus Nøhr på Arken.
Vi kender alle hans hits, vi kan sandsynligvis nynne med på dem alle og synge ordene fra de fleste. 35-årige Rasmus Nøhr er den glade Nørrebro-dreng, som frembringer små lykkelige melodier som landeplagerne "Sommer i Europa" og "Det glade pizzabud", hvor både kritikere og fans må trække på smilebåndet. Nu er kunstmuseet Arken værter for en koncert med den gæve gavflab.
Nøhr kombinerer godt musikalsk håndværk med fængende melodier og finurlige tekster om hverdagens glæder, problemer og skæbner. Efter en lang omvej som pokerspiller, ranchmedarbejder og gademusikant, udgav han i 2006 albummet Lykkelig smutning.
På trapperne er det nye album I Stedet For En Tatovering, som bliver udgivet mandag 31. marts, så mon ikke den fremmødte til koncerten på kunstmuseet Arken i Ishøj kan forvente en del smagsprøver herfra?!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar